Medlemmer skal have bopæl i kommunen, for at blive udpeget som medlem af et integrationsråd. Det følger endvidere af integrationslovens § 42, stk. 4, at medlemmerne til integrationsrådene udpeges blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Endvidere udpeges personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere udpege et eller flere medlemmer som repræsentanter for kommunen. Rådet for Etniske Minoriteter anbefaler, at der også udpeges 2 politikere, som kan sikre brobygning mellem integrationsrådet og kommunalbestyrelsen.

Integrationsloven indeholder ikke en nærmere definition af personkredsen "repræsentanter for lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller tilsvarende personer i kommunen". Det er integrationsministeriets opfattelse, at hensigten med begrebet ”lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller tilsvarende personer i kommunen” må være, at der først og fremmest er tale om integrationslovens personkreds. Integrationslovens personkreds omfatter bl.a. ikke udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land eller et EU/EØS land. Det er dog mest hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune selv beslutter, hvordan den nærmere sammensætning af det kommunale integrationsråd skal være.

EU-borgere, nordiske statsborgere, grønlændere, færinger og etniske danskere kan vælges til integrationsrådene, dog alene som repræsentanter for lokale foreninger i kommunen og skolebestyrelser, eller som repræsentanter for kommunen. Disse repræsentanter kan ikke vælges til Rådet for Etniske Minoriteter, der nedsættes for perioden 2010 - 2014 på et møde i Repræsentantskabet den 29. maj 2010 i Middelfart.

Udpegning eller valg af medlemmer?
Der kan være fordele og ulemper forbundet med de forskellige metoder til sammensætning af et integrationsråd. Det store spørgsmål er ofte, om man skal sammensætte integrationsrådene via en valghandling eller om kommunalbestyrelsen skal udpege medlemmerne på baggrund af tilkendegivelser fra interesserede kandidater. Lokale forhold spiller en stor rolle i denne sammenhæng. Nedenfor kan du læse lidt om de overordnede metoder, mens du i rubrikken til venstre kaldet "best practice" kan finde links til de kommuner, der allerede nu har fundet medlemmer til integrationsrådene der fungerer i perioden 2010 - 2014.

Valg af rådsmedlemmer
I mange kommuner afholdes der valg, bl.a. fordi valg er med til at sikre, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund har direkte indflydelse på, hvem der repræsenterer dem i integrationsrådet. Heri ligger der en væsentlig demokratisk inddragelsesproces, hvor valgdeltagerne oplever betydningen af at bruge deres stemme / at stille op og føre valgkamp til et demokratisk organ.

Hvis det skal give mening at afholde valg, er det en forudsætning, at der er tilstrækkelig mange kandidater, der ønsker at opstille. Hvis der ikke er kandidater nok og dermed risiko for fredsvalg, kan et ressourcekrævende valgarrangement være uhensigtsmæssigt. I den sammenhæng er det nok mere relevant at foretage en udpegning af rådsmedlemmerne.

Udpegning af rådsmedlemmer
Nogle kommuner vælger at udpege rådsmedlemmerne på baggrund af en ansøgningsrunde, hvor interesserede kan udfylde en blanket og tilkendegive, hvorfor de ønsker at deltage i integrationsrådet. Denne fremgangsmåde kræver relativt få ressourcer, og samtidig inddrages kommunens etniske minoritetsborgere også i udpegningsprocessen. 
 
Sådan findes kandidaterne
Uanset metoden til sammensætning af integrationsrådet er det vigtigt, at integrationsrådet sammensættes af medlemmer med et brændende engagement. Det er derfor afgørende for integrationsrådet, at der informeres tilstrækkeligt om, at der skal udpeges eller vælges nye medlemmer. Borgerne skal have mulighed for at finde ud af, hvad et integrationsråd er, og hvad arbejdet består af. Borgerne skal have en reel mulighed for at overveje at stille op og henvende sig til kommunen i tide. Integratiosnrådene kan derfor afholde informationsmøder og debataftener i etniske minoriteters egne foreninger, på sprogcentre, i medborgerhuse eller lignende.

For at få aktive og engagerede rådsmedlemmer er det også væsentligt at oplyse om, hvilke formelle beføjelser integrationsrådet vil få og ikke mindst synliggøre, hvad borgerne kan få ud af at engagere sig i integrationsrådsarbejdet.

Det kan være en god idé at fremhæve, at selv om integrationsrådsarbejdet er frivilligt og samfundsgavnligt virke, kan et sådan engagement også sagtens vise sig at være gavnligt for den enkeltes kompetenceudvikling og jobmuligheder.