| European Integration Forum |
|
|
|
|
EU (EU kommissionen i samarbejde med den europæiske økonomiske og sociale komite) har etableret et samarbejdsorgan, European Integration Forum, hvor repræsentanter fra civilsamfundet mødes 2 gange om året for at udveksle erfaringer om integration. Forummet består af repræsentanter fra alle 27 medlemslande.
Formålet med European Integration Forum er at give repræsentanter fra civilsamfundet fra de 27 medlemslande mulighed for at diskutere integrationsspørgsmål, navnlig i forbindelse med EU's dagsorden for integration, i et internationalt forum, hvor der er mulighed for udveksling af ekspertise, viden og ikke mindst udarbejdelse af rapporter og anbefalinger.
Rådsmedlem Ayse Kosar har pr. 24. januar 2011 overtaget posten som repræsentant for REM i European Integration Forums formandskab.
Ayse blev den 10. november 2011 valgt til at fortsætte i formandskabet og udtaler i den forbindelse:
"Det er mig en stor ære at kunne se frem til to år mere som medlem af formandskabet for EIF. Dialog er og vil altid være en fremgangsmåde REM, Aalborg integrationsråd og undertegnede selv bestræber. Dette vil blive signaleret yderligere i kraft af min repræsentation i en dialogplatform som EIF. Jeg vil især arbejde på at kunne inspirere alle parter til i stigende grad at forbedre inklusion af alle grupper med udgangspunkt i gensidig forståelse, ligestilling, anerkendelse og respekt".
Udover Ayse Kosar udgøres formandskabet af Diane Schmitt fra Europakommisionen, Luis Miguel Pariza Castaños fra det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Peter Verhaeghe fra Caritas-Europa.
Tryk her for at komme til EU's hjemmeside om integration |
 |
|
|